Blusen er strikket ovenfra og ned, altså er en smule opmærksomhed kræves i starten og sidenhen kan den udmærke sig ved at være fjernsynsstrik.
Mht. teknikker så er den ikke særlig krævende og det øverste mønsterstrik er beskrevet pind for pind, så nybegyndere der behersker en enkelt snoning kan sagtens være med.
Det kan derimod kræve lidt øvelse og omhu at strikke i hørgarn / hørblandinger, før resultatet bliver jævn. Sådan er det også i Dunlin, men en magisk vask på uldprogram jævner og glatter det færdige strik.
Opskriften på blusen findes i S/M (halv brystvidde 46 cm) og L/XL (halv brystvidde 53 cm) og vejl. mængde garn er hhv. 300 gr. og 400 gr. Du får altså en lækker bluse for 318 kr. / 424 kr. foruden opskriften i bogen - den kan jo lånes på biblioteket.