torsdag den 30. maj 2013

Strikkecaféen der skulle have været så fin

Men så gik tiden, der kom ikke rigtig nogle tilmeldinger og så besluttede jeg mig for at prioritere klargøring af gårdbutikken, i stedet for at arbejde på kompendium til strikkecaféen. Vi havde en åbning at gøre klar til, men da den så var overstået og strikkecaféen stod i kalenderen til dagen efter gik jeg i panik. Vaskeægte panik, for der kom pludselig 5 dejlige og overraskende tilmeldinger i sidste time og så måtte jeg feber-redde mit kompendium. Faktisk vil jeg slet ikke kalde det sådan mere, måske det bare skal hedde "de få opskrifter jeg nåede". Det endte med, at der pludselig sad 12 dejlige strikkende damer bænket og det var SÅ hyggeligt. Jeg ved næsten ikke noget bedre, end at se andres kreationer og samle inspiration til en slunken konto.

Og hvad var så lige meningen med det kompendiet? Jo, jeg ville have lavet en lille samling med opskrifter på 10 strikkede håndklæder, eftersom temaet var "Sommerhusstrik - Håndklæder". Jeg er blevet forfalden til de små strikkede af slagsen, valgfri farve, valgfri størrelse og valgfri mønster, det bliver næsten ikke bedre.

Jeg nåede 5 i lyn og hast og jeg undskylder. De er ikke sindsoprivende, udfordrende eller andet. De er, som jeg gerne vil have det i mit køkken.

Nu kan I få dem her og HVIS NU NOGEN skulle være den lykkelige ejer af en gammel opskrift fra bedstemors tid, så vil jeg meget gerne bede om en kopi, hvis der ikke er ophavsret på den vel at mærke.

Jeg smider opskrifterne på i løbet af dagen :-)

Kh Stina

 

 





        
 
 

 

2 kommentarer:

  1. Stina.. du må sige til næste gang der er strikkecafe.. for så kunne jeg evt. godt finde vej - særligt hvis det er en lørdag eller søndag, for resten af tiden skal der jo tjenes penge til en masse skønne garn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skam strikkecafé allerede igen d. 22/6 og igen d. 21/7, fra 14 - 17. Hvorfor holde sommerferie fra noget der er så hyggeligt?? Du er velkommen, hvis det kan passe ind i dine planer :-)

      Slet